Karen Blixens Afrika - Friheden, farmen og forfatterskabet
Tietoa kirjasta
Historien om Karen Blixens 17 år lange ophold i Kenya er velkendt fra forfatterindens egen beretning, "Den afrikanske Farm", men også fra filmen "Mit Afrika". Bogen bygger på virkelige hændelser, men er samtidig fiktion. Filmen tegner et stærkt romantiseret billede, især af kærlighedsforholdet mellem den danske baronesse og den engelske eventyrer Denys Finch Hatton.
"Karen Blixens Afrika" går bag kulisserne og belyser en række væsentlige forhold i historien om, hvorfor den unge kvinde valgte at emigrere til den britiske kronkoloni. Hvordan hun på sin afrikanske farm håndterede det at leve side om side med folkeslag, der var fremmede for hende. Og hvad hun i virkeligheden følte for de to mænd i sit afrikanske liv, storvildtjægerne Bror Blixen og Denys Finch Hatton. En lang række begivenheder og mennesker, der fik betydning for Karen Blixen, analyseres og sættes i relation til det senere så berømte forfatterskab. Afslutningsvis kommer bogen ind på de racismeanklager, som Karen Blixen efter sin død blev udsat for fra afrikansk hold.
Jørgen Stormgaard (f. 1958) er cand.mag. i fransk og engelsk, maîtrise-diplom i filmvidenskab, og har siden 1996 holdt foredrag om Karen Blixens liv og forfatterskabrn"Karen Blixens Afrika" er Jørgen Stormgaards tredje bog om Karen Blixens liv og forfatterskab. Han har tidligere skrevet "Blixen og Bjørnvig. Pagten der blev brudt" (2005) og "Guds plan – Karen Blixen og kristendommen" (2010).
Muoto:
Kielet:
tanska