Karen Jürgens til Egtved. En fortælling fra Sønderjylland

"’Se der, Borris! Men se der, Borris! Den arbejder er, Pokker ta’ mig, ikke tabt bag en vogn!’

Der kom en jublende klang i Eskilds røst. Valdemar vendte sig om og så til sin forbavselse, at arbejderen ganske vist havde stukket det forhadte flag ud, men at han havde anbragt det forkert, så den røde stribe var øverst.

’Og se der! Se der! Der er flere endnu! Ved du, hvad det betyder, Borris, når et flag er forkert? Det betyder oprør, mytteri, eller at en fare er under opsejling. Forstår du det?’"

I starten af det tyvende århundrede er indbyggerne i den sønderjyske by Haderslev tvunget til at hejse det tyske flag, selvom de føler sig danske helt ind til benet. Rundt omkring begynder der imidlertid at ulme et oprør mod det tyske herredømme. Ingen føler det mere end Karen og Borris, der hver dag mærker hadet til det tyske flag vokse sig større, indtil det en dag ikke længere kan holdes skjult.

"Karen Jürgens til Egtved" tager os med til Sønderjylland i starten af det tyvende århundrede og viser os, hvordan de jævne sønderjyder oplevede tiden, efter Danmark havde tabt deres landsdel til tyskerne. Bogen udkom første gang i 1903.

Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.