Therns Rytme
Tietoa kirjasta
"Therns rytme" er historien om en kunstmaler, der er i færd med at afslutte værkerne til sin store come back-udstilling i New York. Fanget i et mønster af hyperaktivitet og alkoholisme bevæger Thern sig gennem tilværelsen i et rasende tempo. Indtil den dag hvor hans malerier begynder at forsvinde og ligeså en af hans gode venner. Dette tvinger Thern til at stoppe op, og som et lyn rammes han af fortrængte minder og glemte følelser.
Christian Ejvin Andersen (f.1971) er en dansk forfatter og erhvervsmand. Christian Ejvin Andersen voksede op i Sønderborg i Sønderjylland. Som ung flyttede han til København for blandt andet at studere på Københavns Universitet. Han debuterede i 2003 med titlen "Blålys" på Lindhardt & Ringhof, og blev af anmelderne sammenlignet med succesforfatterne Douglas Coupland og Bret Easton Ellis, som især er blevet kendt for sin bog "American Psycho".
Udover sit forfatterskab beskæftiger Christian Ejvin Andersen sig professionelt med virksomhedsledelse, -strategi, -kommunikation og -økonomi.
Kielet:
tanska