Pålandsvind
Description of book
Nogen eller noget forsvinder. Som i titelnovellen Pålandsvind, hvor en mor leder efter sin datter og hendes veninde, der gik ned til vandet tidligere på dagen. I en anden novelle er en kvinde forelsket i en mand i lejligheden overfor, en noget særpræget afstandsforelskelse, men situationen forandrer sig, da manden en dag er væk. I Smaragdgrøn kan en mand ikke finde vej i fjeldet, og i samlingens afsluttende novelle befinder vi os på et plejehjem, hvor pårørende følger en døende kvindes langsomme forsvinden.
Temaet udspiller sig forskelligt i novellerne, men kredser hver gang om det, som har været og aldrig bliver på samme måde igen.
Nina Belling, født 1957 og bosiddende i Valby, er forfatter til en lang række romaner, senest romanen Søstre. Pålandsvind er hendes første novellesamling.