Når du har læst denne bog, så kender du dem i hvert fald lidt. Her kan du nemlig læse om:
Da Bo kom i tanke om at bygge et hus af legoklodser med rigtig cement.
Hvad der skete, dengang Betinna for vild i Bøgebakkeskoven.
Hvorfor Bo og Betinna holdt sommerferie i et sommerhus ved Lyngø bugt.
Hvordan det gik til, da Betinna fødte sin dukke Kamilla, og da Betinnas mor fødte lillebror.
Dengang Bo og Betinna fik verdens flotteste juletræ, specialbygget til verdens bedste julegave.
Og selvfølgelig mange andre ting.
De tre første af bogens fire dele er let bearbejdede udgaver af Bo og Betinna-bøgerne, som Bodil Sangill skrev og udgav fra 1980-1988. Den sidste foregår ved juletid et år efter, at lillebror er kommet til verden.