Dinosaurusens sene eftermiddag

"Hvor de fleste danske forfattere ellers er så forsigtige og beskedne, ja, smålige, der giver Seeberg af hele sit hjerte og hele sin forstand. Hans bog er sløsende rig.", Poul Borum i Ekstra Bladet

Med udgivelsen af Dinosaurusens sene eftermiddag fra 1974 indtræffer et nybrud i Peter Seebergs forfatterskab. Bogen, som er Seebergs femte, bevæger sig på afgørende punkter væk fra den stil, der prægede hans hidtidige bøger. Den tidligere simple og fremmedartede form fortrænges nu af en ny, helt anderledes frigjort og detaljerig prosa. Særligt har Seebergs interesse for det ulitterære sprog fået indflydelse på værket. I forbindelse med sit arbejde som museumsinspektør ved Viborg Stiftsmuseum 1960-93 stødte Seeberg ofte på levnedsskildringer skrevet af jævne mennesker, der ikke havde noget specifikt forhold til sproget. Det var disse beskrivelser, som han senere har forklaret det, der inspirerede til de readymade-agtige tekster, der indleder Dinosaurusen. Teksterne – "lister" eller "stykker" kaldte han dem selv – er pseudo-dokumentariske og kan fx tage form som et testamente for en dyrepasser ved Ålborgs zoologiske have eller en optegnelse over afdøde på en kirkegård i Sydfrankrig. Ofte er de skematisk eller på anden måde systematisk prægede, men næsten altid med en diskret drejning eller forskydning, som tilfører fortællingen et underfundigt skær af uafgørelighed.