Elefanten og andre essays
Description of book
I det berømte titelessay Elefanten og det efterfølgende essay En henrettelse leverer Orwell en svidende kritik af det britiske koloniale styre. Baseret på egne oplevelser som officer i det koloniale politi i Burma kaster han et undersøgende blik på magt, magtudøvelse og underkastelse. Herefter følger klassikeren Sådan dør de fattige samt en række af de mesterlige indlæg, Orwell skrev til sin ugentlige klumme i Tribune i årene 1943-47 under overskriften As I please.
Elefanten og andre essays indeholder i alt otte essays – meningsfyldte, kompromisløse, tankevækkende og enormt underholdende, viser de tilsammen Orwells unikke evne til at komme ind til kernen af ethvert emne./p>
Samlingen omfatter: Elefanten – En henrettelse –Sådan dør de fattige – En boganmelders bekendelser –Gode dårlige bøger – Sportsånd –Det engelske mords forfald – Nogle betragtninger over den almindelige tudse.
"Hvorfor er Orwell værd at læse? Fordi hans verden ikke kun er gårsdagens verden." – Weekendavisen
"Alle der ønsker at forstå det tyvende århundrede er stadig nødt til at læse Orwell." – New York Review of Books
"Orwell har fremfor alt en ærlig stemme – klar, ligefrem og passioneret." – The Guardian
"(...) hver gang man dykker ned i Orwell, finder man en guldgrube af visdom." – New York Times Sunday Book Review
"Den største forfatter i det tyvende århundrede." – The Observer
George Orwell, pseudonym for Eric Arthur Blair (1903-1950), var en engelsk forfatter, essayist og journalist, født i Indien. Efter endt skolegang på Eton College, arbejde han fra 1922-27 i det koloniale politi i Burma. Han vendte herefter tilbage til Europa, hvor han oplevede forholdene på samfundets bund som opvasker i Paris og som vagabond og hjemløs i London. Senere deltog han som frivillig i den spanske borgerkrig i 1937. Efter hjemkomsten ernærede Orwell sig som journalist samtidig med, at han skrev sine romaner og politiske og kulturelle essays. Det gjorde ham til en af sin tids mest fremtrædende forfattere.