Under et midlertidigt ophold i byen Paz nær München, bliver præsten Tobias Vahl forelsket. Han var egentlig på pilgrimsrejse, og det var ikke meningen, han skulle blive i Paz, men fra Fru Giselas pensionat, hvor han bor, folder et væld muligheder sig pludselig ud foran ham. Der er blandt andet Giselas betagende niece Angela og sportsstjernen Vera fra det gamle DDR. Sideløbende med hans romance dukker religiøse spørgsmål og erkendelser op.
En fin lille kærlighedsroman med farverige karakterer og tankevækkende temaer.
Sten Kaalø Andersen (f. 1945) er forfatter, præst og salmedigter. Han debuterede i 1969 med digtsamlingen "Med hud og hår" og har siden skrevet både digte, salmer, romaner og skuespil. Hans forfatterskab kredser især om temaer som kærlighed, hverdagslivet og den kristne livsglæde.