Nemesis
Description of book
To rockere bliver ofre for en bilbombe i slutningen af krimien Det onde netværk. Den ene er endda præsident for White Sharks, og nu skal de begraves i stor stil. Så her begynder Nemesis, og kriminalassistent Bjørn Agger og hans kollegaer må fortsætte opklaringen af bombeattentater, likvideringer, bandeopgør, hævnaktioner, kvindehandel, ulovlig prostitution, narkotikasmugling og alt det andet, de møder i deres daglige arbejde på Station City i København. Og bag det hele sidder bagmænd højt på strå og dirigerer store dele af den kriminelle verden – en verden, Erik Hauervig kan beskrive med en indlevelse som få, da han har stået i frontlinjen for at bekæmpe den det meste af sin livslange politikarriere.
Nemesis er andet bind i serien om kriminalassistent Bjørn Agger fra Station City på Vesterbro i København.
Erik Hauervig (f. 1949) er tidligere kriminalassistent og har med sine realistiske krimier om narko, vold og kvindehandel på og omkring Vesterbro i København slået sit navn fast som en af Danmark mest troværdige politikrimiforfattere.
ANMELDERNE SKREV
"Du skal læse politiromanen Nemesis, hvis du er til en krimi, der giver et yderst realistisk og troværdigt billede af, hvordan politiet – og kriminelle – arbejder."
- vildmedkrimi.dk
Format:
Language:
Danish