De kom krybende i smug, som om de listede sig ind i verden, mens vi alle sammen kiggede den anden vej. (citat fra bogen)
Ade elsker at bo øverst i boligtårnet. Når han ser ud af sit vindue, føler han, at han kan se hele verden under sig. Ades mor ser sjældent ud og hun nægter at forlade lejligheden og overlader i stedet mere og mere til Ade, imens hun selv sover dete meste af tiden.
En dag begynder de omkringliggende boligblokke pludselig at falde sammen. Folk falder på mystisk vis døde om. Og en mærkelig plante dukker op.
Deres tårn og hjem er pludselig ikke længere sikkert. Ade og hans mor er fanget og der er ingen vej ud ...
Pressen skriver:
»Jeg følte, at jeg læste med iltmaske på! Det vil sige, at jeg fik det lige så klaustrofobisk som Ade, mens jeg vænnede mig til kun at være inde i tårnet. Og det var lige så skræmmende og spændende […] Drengen i tårnet. Åh, hvor kan jeg godt lide ham!«
– Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen
»Man bliver grebet fra første side, og bogen er svær at lægge fra sig […] Man forstår, hvad der er på spil, når man som Ade kommer i en situation, hvor man skal klare meget mere, end man tror, man kan.«
– Lektør
»Lige præcis hvad moderne YA-litteratur skal indeholde.«
