Vi er alle i mere eller mindre grad påvirkelige i forhold til livets omstændigheder.
For nogle mennesker fylder denne sårbarhed i en grad, som mere eller mindre er med til at skabe deres identitet, hvor de må tage specielle hensyn for at kunne håndtere den i forbindelse med livets omstændigheder. For andre fylder sårbarheden blot i forhold til deres almindelige temperament og naturlige reaktion i forbindelse med livets hændelser.
Overordnet handler sårbarhed om tanker og energi!
Der er en balance mellem tankevirksomhed og dermed også brugen af energi. Hos specielt sårbare kan det imidlertid betyde en tankevirksomhed, der medfører dræning af energien.
Derfor er det vigtigt på forhånd at tage en række forholdsregler, som i højere grad kan skabe en balance mellem tanker og brugen af energi.
Denne bog giver dig nogle forslag til, hvordan du dels kan etablere denne balance, fastholde denne harmoni og på sigt kan blive stærkere til at leve med din sårbarhed udover dine muligheder for at drage nytte af lige præcis dette værdifulde karaktertræk.