Vinterbryllup
Description of book
Fra bestsellerforfatteren bag Vintersøstre og Sommer i Paris kommer nu denne morsomme, charmerende og hjertevarme juleroman.
Familien White fra Oxford er vant til, at det eneste hvide ved julen er deres efternavn. Men det laver den yngste datter Rosie om på i år – hun skal nemlig giftes i vinterparadiset Aspen. Hendes forældre, Maggie og Nick, glæder sig på hendes vegne, men julebrylluppet i Aspen bliver ikke uden udfordringer for dem. De skal nemlig skilles, men det ved deres døtre ikke noget om …Storesøster Katie er ikke spor begejstret for sin søsters bryllupsplaner. Det hele virker for godt til at være sandt, og Katies erfaring siger hende, at der må stikke noget under. Med sine egne mørke hemmeligheder i bagagen rejser Katie til Aspen for at redde sin lillesøster fra sig selv, men måske er Rosie ikke den eneste af søstrene, hvis kærlighedsliv trænger til et eftersyn? I hvert fald ikke, hvis man spørger Jordan, den irriterende og vanvittigt tiltrækkende forlover …Bruden selv har ry for at leve i en drømmeverden, men for Rosie føles det kommende bryllup mere og mere som et mareridt. Hun elsker sin forlovede af hele sit hjerte, men tør hun stole på sine følelser denne gang? Mens den store dag nærmer sig med hastige skridt og følelserne står på højkant, udvikler dette sig til en jul, familien White aldrig glemmer. Bestsellerforfatteren Sarah Morgan skriver romantiske historier om moderne kvinder og mænd, og hendes fans elsker dem for deres varme og humor. Hun har solgt mere end 16 millioner bøger på knap 30 forskellige sprog. Sarah bor lidt uden for London sammen med sin mand.