Morten er en helt normal ung mand, der bare så gerne vil leve et helt normalt liv. Desværre har han Danmarks måske mest tossede familie, og det hele bliver endnu værre, da han redder hunden Bubbi, som har en ret speciel personlighed og i øvrigt bliver jagtet af den gale videnskabsmand, der gjorde Bubbi til verdens eneste talende hund!
Hæsblæsende action og en perlerække af gakkede optrin inspireret af Morten Münsters ultrapopulære YouTube-videoer om "Bubbi, den talende hund”.