På en ridetur opdager Inga, at høstkarlen Erling forfølger hende i sine fortsatte forsøg på afpresning efter Gudruns død. Men Ingas hoppe, Svartlin, har ikke glemt, at Erling mishandlede den, og den rasende hest tramper Erling ihjel for øjnene af Inga. Inga har været årsag til endnu et menneskes død – nu må hun gemme liget, koste hvad det koste vil. Selv om hun først tror, at hun er sluppet godt fra det, lurer farerne lige om hjørnet. Hun og Martin, som har fundet hinanden igen efter deres respektive ægtefællers død, risikerer at blive ramt af Hedvig og hendes datter Ingebjørgs hævn. Ingebjørg vil selv giftes med Martin, og hun har mistanke om, at Inga er indblandet i Erlings forsvinden.