Fra bønnens verden er en kendt og værdsat opbyggelsesbog, som er udkommet i talrige oplag og på mange forskellige sprog. Siden bogen udkom først gang i 1927 har den inspireret tusinder af mennesker til bøn og forbønstjeneste.
Med sin enkle og direkte stil og sin ærlige og sjælesørgeriske tone har Ole Hallesby givet os en klassiker inden for bønslitteraturen, som også i dag når nye generationer med sit radikale budskab om magten i de foldede hænder.
Ole Hallesby (1879-1961) var en fremtrædende lederskikkelse i norsk lægmandsmission i den første del af 1900-tallet. Han var professor i systematisk teologi ved Menighedsfakultetet i Oslo og lærer på bibelskolen i Staffeltsgate.