Fire elever fra en 10. klasse kommer i praktik på den lokale avis. Karin som fotograf, Peter som journalist, Nuller som typograf og Lisa på kontoret. Det, de oplever på avisen, fortæller de om i skolen. Men dér falder det ikke i god jord, for deres erfaringer fra det praktiske liv stemmer ikke overens med det, skolen vil lære eleverne. Karin, Peter, Nuller og Lisa har fået indblik i nogle af de mærkværdigheder, der foregår i vores samfund. Overskriften på deres rapport er »Sandheden bliver undertrykt«, og den slags sandheder er ilde hørt i skolen – endnu. For Karin, Peter, Nuller og Lisa tager sagen op med deres kammerater og …
Vi kan godt selv er en bog, der stiller spørgsmål om, hvad der kan accepteres i skolen. Men den stiller også spørgsmål til læseren, samtidig med at den prøver at afdække nogle af de mekanismer, der gør det svært at få sandheden at vide.