Dystre mord på Key West
Description of book
Rachel Howard, der er præst på øen Key West i Florida forsvinder efter at have lagt en panisk besked på sin søster, Liz Ames’, telefonsvarer. Politiet mener, at hun har fået et sammenbrud og er forsvundet af egen fri vilje, så de henlægger sagen.
Men den forklaring tror Liz ikke på, så hun flytter til Key West for at bevise sin mistanke. Hendes eneste spor er søsterens kryptiske besked og en tegning af en særpræget hornet blomst.
Inden for et døgn begår en velhavende bankmand selvmord, og en teenagepige bliver brutalt myrdet. De rituelle aspekter ved mordet leder tanken hen på den berygtede ”Det Nye Testamente-morder”, men han sidder på dødsgangen. Kan teenageren være blevet myrdet af en kopimorder? Og hvad var pigens tilknytning til Rachel?
Politiet har en logisk forklaring på alt og tror ikke på, at alle de forskellige ting hænger sammen, og Liz møder ikke andet end mistro og hån.
Den eneste, der vil høre på Liz, er den forhenværende politimand Rick Wells, og de kæmper i fællesskab for at afdække den ondskab, der lurer i det tilsyneladende idylliske samfund. Men de støder hele tiden på nye spørgsmål – og nye dødsfald. Og inden længe modtager også Liz trusler…