'Eske Litle. Byfoged i Assens' er første bind i en kriminalromanserie fra den danske middelalder. Året er 1330, og Danmark er i panthavernes vold. Greverne af Holsten, Den kullede Gerd og Johan den Milde, kroner og afsætter konger efter forgodtbefindende, og Kristoffer den Anden intrigerer mod dem begge i et sidste, desperat forsøg på at holde kronen på hovedet.