Manteuffel

Hanau den 10. november 1938. Krystalnatten har efterladt synagogen som en rygende ruinhob. Men i et uskadt hulrum bag toraskrinet dukker en samling gamle dokumenter op. Sagen overdrages til »SS-Ahnenerbe«, hvor nazisterne forsker i germansk heltedåd og okkulte fænomener. For dem er dokumenterne gefundenes Fressen, da de beretter om en tysk greve, Friedrich von Manteuffel, der i 1525 på mystisk vis har fået evigt liv og overnaturlige kræfter.

Begejstret for reformationen er grev Manteuffel draget i krig mod oprørske bønder, vantro tyrkere og kætterske papister. Dunkle anelser og blodige mareridt følger ham, indtil han besinder sig på, hvad der er sket med ham. Spændt ud mellem guddommelig almagt og menneskelig afmagt – eufori og fortvivlelse, fromme ønsker og vildt begær – søger han først sin frelse i troen, siden i kærligheden og endelig i hadet.

I 1612 overgiver han sig til den ungarske vicekonge. Hvem og hvad grev Manteuffel er, skal nu afgøres ved en hemmelig proces på vicekongens fjerne borg i Karpaterne. Men dommen savner den rette betegnelse for ham, da denne først bliver gangbar mere end hundrede år senere: »vampyr«.

Pressen skriver:

»tankevækkende vampyrroman […] en fascinerende roman«

***** – Mikael Busch, Kristeligt Dagblad

»et smukt eksempel på akademisk research. De mere end 400 sider flyder over af referencer til filosofi, historie, religionsvidenskab, teologi, Bibelen, litterære mestre. […] Sproget er lydefrit. Teksten er solid, den er velskrevet og den er helt uden fejl. Et imponerende stykke arbejde. […] smukt udført«

**** – Kristian Ditlev Jensen, Berlingske

»Et astronomisk ambitionsniveau […] Det er voldsomt imponerende og rasende lærd […] velskrivende Tudvad«

**** – Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten

**** – Preben Rasmussen, Fyns Amts Avis

»Sprænglærd splatter«

– Bo Bjørnvig, Weekendavisen

»Sprænglærd knaldroman«

– Georg Metz, Information