Anna er flyttet på landet med sine forældre og sin lillebror, og det er hun bestemt ikke glad for. Hendes nye klasse er fyldt med snobbede hestepiger, og Anna savner sine gamle venner. Men mest af alt vil Anna rigtig gerne have en hest – faktisk ønsker hun sig en hest så meget, at hun bruger al sin tid på at tegne sin helt egen. En dag opdager hun en flok vildheste, og der møder hun Ponyhjerte. Og Ponyhjerte er verdens mest fantastiske pony.
Ponyhjerte – Anna finder en pony handler om drømmeren Anna, der helst vil bruge sin tid på at tegne nye eventyr om hende selv og hendes drømmehest, Ponyhjerte. Som så mange andre har hun svært ved at tilpasse sig et nyt sted, en ny skole og nye venner – men alting ændrer sig, da hun møder den rigtige Ponyhjerte.
Ponyhjerte – Anna finder en pony er skrevet af Usch Luhn, der skriver filmmanuskripter og flere succesfulde børnebøger. De søde illustrationer er tegnet af Franziska Harvey, der som freelance illustrator har illustreret en række børnebøger. Bagerst i bogen har hun lavet et lille hestetegnekursus, så alle kan lære at tegne heste.