Præsterne har taget patent på din åndelighed. Humanisterne sidder på kulturen. I bogen Det virkelige menneske generobrer to unge fritænkere menneskets ånd og kultur med argumenter baseret på biologi, evolution og den nyeste hjerneforskning.
En række menneskelige fænomener – sprog, seksualitet, utroskab, religion, racisme, moral, kreativitet, medfølelse, samfund, masseforførelse – lægges for dagen i en underholdende og letforståelig videnskabelig stil. Sidder sjælen i generne? Kroppen og hjernen – den menneskelige biologi – kan forklare os mere om sjælen og kulturen, end de fleste tror (eller tør indrømme).