Ayse ligner næsten en puddelhund, efter hendes mor er kommet til at klippe hendes hår for kort. Derfor tager Ayse i hemmelighed sin mors tørklæde på, så ingen i skolen skal se krøllerne. Anne og Louise forstår ikke, hvorfor Ayse pludselig går med tørklæde. Men det er ikke kun veninderne der undrer sig. Klasselæreren kalder bekymret Ayses forældre til samtale på skolen. Ayse får ondt i maven. Tænk, hvis hendes hemmelighed bliver afsløret ...