Book cover for Blåt guld

Blåt guld

Description of book

Mystiske dødsfald blandt en flok hvaler, der tilsyneladende er kogt ihjel, fører Kurt Austin fra National Underwater & Marine Agency, NUMA, til den mexicanske kyst og lige lukt ind i en voldsom eksplosion på en udadtil uskyldig tortillafabrik, der dog er i besiddelse af et sært undersøisk anlæg, som ikke umiddelbart har noget med dejfabrikation at gøre.

Samtidig støder et andet hold NUMA-forskere, Paul og Gamay Trout, i Sydamerikas regnskove på myten om en hvid gudinde og en særdeles isoleret indianerstamme. Uheldigvis støder de også på en bande pirater, der ikke ser med milde øjne på, at et officielt amerikansk forskerhold kender til deres eksistens.

At de to ting har noget med hinanden at gøre er i lang tid ikke indlysende for Austin. Først da han begynder at grave lidt i ejerforholdene til tortillafabrikken, og den hvide gudinde forlader regnskoven og slutter sig til NUMA sammen med Paul og Gamay, begynder konturerne af en gigantisk sammensværgelse at tegne sig, hvor intet mindre end kontrol over jordklodens sparsomme ferskvandsressourcer er målet. Og i en verden, hvor tørken breder sig, vil ferskvand være en vare, hvis værdi ikke kan måles i penge.

NUMA-serien

“Blåt guld” er andet bind i Clive Cussler og Paul Kemprecos spændingsserie om Kurt Austin, leder af National Underwater & Marine Agency (NUMA).

Clive Cussler (1931-2020) var en amerikansk forfatter, der især var kendt for sine spændings- og actionromaner. Han var derudover også marinearkæolog og skattejæger, og den fiktive karakter Dirk Pitt, der er hovedperson i en lang række af Cusslers bøger, er i høj grad inspireret af Cussler selv.

Paul Kemprecos (f. 1939) er en amerikansk forfatter. Sammen med Clive Cussler står han bag spændingsserien om Kurt Austin, der er leder af National Underwater & Marine Agency (NUMA).