Ondskabens kærlighed

Carsten og Cathrine gik i samme klasse i folkeskolen, han var mobberen, hun var hans offer. De skal mødes igen 20 år efter til klassens jubilæum.

På vej til festen falder Cathrine og slår sit hoved, og et hukommelsestab gør, at hun ikke kan huske sin skolegang, eller hvem Carsten er.

I samme øjeblik hun træder ind i pejsestuen, hvor alle hendes gamle klassekammerater sidder, får Carsten øje på hende og forelsker sig hovedkulds i hende og hun i ham. Han får at vide, at hun ikke kan huske, hvem han er. Han sætter sit liv på pause for at tage sig af hende. Han håber på, at når hun får sin hukommelse tilbage og husker, hvem han er, at hun så vil elske ham for den, han er nu og lade kærligheden sejre, men han frygter, at hun vil lade det gamle had mellem mobber og offer sejre.

Uddrag af bogen

I det samme begyndte hans mobil, der lå på havebordet, at vibrere. Carsten slap meget modvilligt Cathrine, og uden at tænke sig om tog han mobilen og sagde med et dybt og meget irriteret suk.

”Ja? Nåh hej, Nette.” Han havde knap nok sagt Nettes navn, før Cathrine havde vredet sig ud af hans favntag.

”Nåh, så hun betyder ikke noget for dig?” råbte Cathrine vredt.

”CATHRINE!” råbte Carsten af sine lungers fulde kraft i et forsøg på at stoppe hende, men hun havde allerede vendte sig om og var løbet ind i huset. Hun greb sin jakke og stormede ud af huset, ud til sin bil, startede den og var på vej væk med hvinende dæk.

Om forfatteren

Tine Mangor Grave er født og opvokset i Brede i Kongens Lyngby, et sted, der står hendes hjerte meget nært. Hun har skrevet lige så længe, hun kan huske. Hun er dyb romantiker, tror på prinsen på den hvide hest, og det er gennemgående i hendes materiale.