En dag er vi lige gamle
Description of book
En skønne dag er vi lige gamle, vi to.
Hans Lyngby Jepsens replik er henvendt til hans afdøde far - og danner afsæt for en erindringsbog, der kredser om alder og død. Undervejs tegnes også en række usentimentale portrætter af skrivende kolleger, der ikke er mere: Hans Kirk, Hans Scherfig, Thorkild Hansen, Palle Lauring og Tage Kaarsted.
I korte kladder skrev jeg til muligt brug følgende biografiske sider, nedslag over de mere end 50 år der fulgte afslutningen af mine to første bind erindringer. Misfarvede måske, utilstrækkelige. Min kone Ingers og mine år i Italien dækkes af et bind om vore sicilianske venner og naboer. De fleste af dem lever endnu i bedste velgående. Det slår mig, at næsten alle andre personer, der i det følgende omtales, ikke kan ringes op, spørges til råds, besøges eller inviteres på besøg. Det er ikke nogen god tanke. Men vi måtte vænne os til den og har besluttet til videre at få det bedst mulige ud af den beviligede tid.
En dag er vi lige gamle er en erindringsbog i forlængelse af Til Andrea (1989), De gode kvinder (1991), Sicilianske naboer (1996) og En dag er vi lige gamle (1997) og afsluttes med Mest imod (1999).
Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) har mere end 94 udgivelser bag sig. Hans voksede op blandt udstødte eksistenser på fattiggården i Aalborg, hvor faderen var inspektør. Her fik Hans Lyngby Jepsen tidligt stærke sociale indtryk, som sammen med byen, egnen og slægten kom til at præge hans forfatterskab.
Hans alsidige forfatterskab gav igennem mere end et halvt århundrede en stor læserskare en række værdifulde udgivelser, skønlitteratur såvel som faglitteratur. Han skrev spændingsromaner, noveller og debatbøger om blandt andet sportens idealer samt biografier og portrætter af de socialdemokratiske statsministre Thorvald Stauning og Anker Jørgensen. Dertil kom flere historiske romaner og egnsbeskrivelser fra så vidt forskellige egne som Nordjylland og Sicilien.Lyngby Jepsens spændende og mangfoldige forfatterskab gav ham flere priser og legater. Han er bl.a. hædret med Henrik Pontoppidans Mindefond, Adam Oehlenschläger Legatet, Søren Gyldendal-prisen, H.C. Andersen-Legatet og LO's Kulturpris.