Ursula vokser op på en fjern landegn, hvor tågen ligger tæt, æbletræerne bærer tunge frugter, og pløjemarken er let at synke i. Under en brand, hvor alle tror hun er omkommet sammen med de fleste af barndomshjemmets beboere, flygter hun gennem kloaknettets labyrintiske gange til storbyen. Her forsøger hun at leve et normalt liv blandt gadens ensomme eksistenser. Ursula søger manden, som ikke blot er den store kærlighed, men også faren til hendes søn, der siden fødslen har været stum.
Fandekke hedder sømanden, som kommer til at spille en hovedrolle i dette forløb. Navnet minder om Den Flyvende Hollænders Vanderdecken, spøgelsesskipperen, som blev dømt til at sejle på havet til evig tid. I FANDEKKE blander det realistiske sig også med det eventyrlige på en forunderlig måde.
”... Weitzes suveræne fabuleren har i denne vældige omgang kun bevaret duften fra eventyr og myte og krønike, og så godt og grundigt blandet den med sin egen oprømte og humørsyge fortællertone.”
