Land i datid
Description of book
Ungkommunisten Elisabeth vender i 1975 hjem til Danmark fra en partiskole i DDR. I maven bærer hun østtyske Peter Körbers barn. 30 år senere rejser deres søn, Andreas, for første gang til Berlin. Han er flygtet fra sit universitetsspeciale og fra et kuldsejlet forhold med en rigtig god undskyldning: Hans far er blevet myrdet!
Andreas' flugt bliver en rejse til en fremmed og ukendt by, på jagt efter den far, han aldrig har mødt, en opdagelsesrejse i fortiden - og lidt efter lidt også en jagt på hans egen identitet.
Land i datid er en fortælling om et land, der ikke længere eksisterer. Det er en fortælling om Stasi, om jagten på sandheden og på sig selv - mellem forskellige sandheder.
Jesper Bugge Kold debuterede i 2014 med romanen Vintermænd, der fik fantastiske anmeldelser og sikrede Bugge Kold en nominering til BogForums Debutantpris. Siden har Amazon Crossing købt verdensrettighederne til Vintermænd, der pt. er udkommet på både engelsk og tysk med stor succes.
Format:
Language:
Danish