Løgnens spiral
Description of book
En rystende og indsigtsfuld beretning om en uskyldig der dømmes som uhyre – i verdens sikreste retsstat.
Sveriges mest berygtede psykiatriske patient Sture Bergwall, alias Thomas Quick, tilstod 39 bestialske mord og blev dømt for otte, inden han forskansede sig i tavshed og langsomt tilstod, at det hele var løgn.Dommene blev omstødt og Bergwall frikendt. Tilbage står historien om århundredes justitsmord. Og frem for alt spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Hvad foregik der bag de lukkede døre på den psykiatriske klinik Säter, og hvordan kunne både politiet og retsvæsnet lade sig lede sådan på vildspor?
Svaret, som Dan Josefsson graver sig frem til, er enkelt – og rystende. Margit Norell hed hun, en lille, energisk psykoanalytiker i 80-årsalderen. Terapeuterne på klinikken var hendes redskaber, og hendes analyser og idéer om ’genfundne erindringer’ styrede politifolkenes og juristernes tankegang. Uden den gamle dame var seriemorderen og det perverse monster Thomas Quick aldrig blevet til.
Dan Josefssons bog bliver en rejse gennem menneskesindets og magtens skjulte labyrint. Hvordan kunne en kultagtig gruppe få så stor indflydelse? Og den uskyldige morder og psykoanalytikeren, der blev besat af det monster, hun selv havde skabt. Hvem var de – og hvordan blev de fanget ind i løgnens spiral?
Løgnens spiral er indlæst af Martin Johs. Møller i 2015
Format:
Language:
Danish