Jeg manglede aldrig talent for at underholde. Uanset om det gjaldt musik, viser eller vittigheder kunne jeg røre andres følelser. Men af en eller anden grund var den gal med mine egne. Især selvtilliden.
Mine egne store forventninger og manglende tro på mig selv var en overgang ved at rive mig midt over. Heldigvis fandt jeg en løsning. Alkohol og piller løsnede mit sind. Alt kunne lade sig gøre, når jeg drak. Med tiden stod de gode oplevelser da også i kø på teater og film men bag kulisserne indledte jeg en rejse ned i mørket. Med mine nære på slæb, indtil de opgav mig.
To årtier senere lukkede jeg øjnene bag rattet på min bil vel vidende at det kunne blive slutningen på det hele. Sådan gik det ikke. Tværtimod blev det begyndelsen på noget smukt. For mig viste det sig, at det aldrig er for sent at finde lykken.