Arnulf Ulveblod sejler efter slaget ved Svold fra Island til Irland sammen med sin familie og fire blodbrødre for at genforene Eiriks irske kvinde Aideen med sine slægtninge. Aideen viser sig dog at være mere og andet end den, de har kendt hende som, og hendes hjemland er langt fra fredeligt. Utallige klaner og konger rives om magten og Irlands fem riger, hvor også bosatte vikinger skaber stor usikkerhed igennem skiftende alliancer.
Højkongens magt vakler. Arnulf indfanges ufrivilligt i oprør og stridigheder, og han har sine sårbare frænder med sig. Som kong Svends betroede mand og herre af Tissø må han tænke langt og handle med omhu.