Det hele startede, da de opdagede, at han havde et viskestykke med i stedet for et håndklæde. De havde stået nede i omklædningsrummet efter gymnastiktimen, hvor han oven i købet havde brændt to straffespark og ramt Olsen i mellemgulvet, så hans fløjte skvattede ned på gulvet. -Sig mig engang, står klovnen ikke der og dummer sig med et viskebørge, skreg Helge og fik resten at de dampende drengekroppe til at hoppe og ryste.