Roskilde Festival er musikminder og stjernestunder, der væver sig ind i tusindvis af menneskers liv. Det er en institution i dansk kultur, som mange har et nært forhold til, føler ejerskab over eller har en markant holdning til. Festivalens historie kan gøre os klogere på vores kultur – både det, der skiller os, og det, der samler os.
Denne bog undersøger det markante aftryk, som Roskilde Festival har sat på dansk kulturliv. Meget større end gymnasieeleverne Mogens Sandfær og Jesper Switzer Møller anede, da de arrangerede den første interimistiske Sound Festival på Dyrskuepladsen i 1971.
Roskilde Festival er uden sidestykke 68-generationens største bidrag til dansk kulturliv. Efterkrigstidens unge mennesker ville sætte kroppen fri og give fællesskabet plads i et utopisk frirum. Bogen analyserer, hvordan Roskilde Festival som selverklæret holdningsfestival har udviklet sig både med og imod tankegodset fra ungdomsoprøret.
