Den røde sten
Beschrijving van het boek
Midt i det fynske landskab ligger Trollebo, hvis stuehus er dækket af en sådan overflod af roser, at gården har fået tilnavnet Rosenborg. Men bag den idylliske facade er det ikke ren idyl. Proprietær Frits Trolle er enkemand, og han har hyret den intrigante Hilda Junge som husbestyrerinde. Og hun har besluttet sig for at blive fru Trolle nummer to. Trolles unge datter, Ellen, som netop er kommet hjem fra hospitalet, advarer sin far mod Hilda, og også hans bror Hans, der er driftsbestyrer på Trollebo, er betænkelig ved tanken om et ægteskab mellem Hilda og Trolle. Ellen har også andre problemer, for hun er forlovet med sønnen fra nabogården, Poul, der studerer jura, men han er blevet forelsket i hendes kusine Marry – og så er der ellers lagt op til en dramatisk kærlighedshistorie i bedste Morten Korch-stil.