Det lille barn udvikler sig gennem relationer til både omsorgsgivere, venner og omverden i øvrigt. Vuggestuen som læringsmiljø er dermed først og fremmest et miljø, hvor barnet i trygge rammer kan opleve samhørighed med empatiske omsorgsgivere, der formår at planlægge og gennemføre aktiviteter og samvær, som er tilpasset barnets funktionsniveau, så barnet via relationen lærer og udvikler sig. Der lægges op til, at den professionelle reflekterer selvkritisk over vuggestuens processer, medregner børnenes funktionsniveau, læreplanernes intentioner og institutionens fysiske rammer. Bogen skitserer således rammerne for et vuggestuedidaktisk perspektiv, der giver fagligheden en retning, så der skabes et godt socialt læringsmiljø i vuggestuen.
