FN befinder sig i en imagekrise. Den organisation, Kennedy kaldte ’vores sidste, bedste håb’, bliver påhæftet ord som papirtiger og bureaukratijungle. Ingen er imidlertid uenig i, at FN fortsat er en vigtig global spiller. Ligesom politikere rundt om i medlemslandene taler om behovet for et stærkt og handlekraftigt FN. Så meget desto større er paradokset i, at det netop er medlemslandene selv, der forhindrer, at FN får den styrke, organisationen i sin tid var tiltænkt.
I denne bog fortæller en række af verdens førende FN-kilder historierne om de afgørende begivenheder og problemstillinger, der har formet FN de første 70 år. Det er historien om den ide, alle fortsat er enige om er god og nødvendig. Men samtidig også historien om paradokset i at ønske et stærkt FN, men være tøvende i forhold til at give FN den fornødne styrke.
