FRA EN OPVÆKST I ET KRITISK indstillet, kommunistisk hjem til et liv som betragter – af krige, samfund, oprør og ikke mindst mennesker. Fra den danske provins til Biafra, Vietnam, Cypern, Østpakistan, Chile, El Salvador og USA. Fra skolebladsredaktør til udenrigskorrespondent og chef for TV-Avisen. Lasse Jensen har været vidt omkring, for som hans gudfar ofte sagde det: ”Man skal prøve alt her i livet undtagen blodskam og folkedans”. I godt et halvt århundrede har han dog først og fremmest været journalist.
“Med overskud, vid og bid fortæller dansk journalistiks grand old man om sit hæsblæsende reporterliv fra den ydmyge begyndelse som journalist i provinsen videre ud i verdens store brændpunkter og ind i mediernes magtkorridorer. En selvbiografi med internationalt format - en medrivende indre og ydre rejse.”