Mellem rødt og sort
Beschrijving van het boek
Første verdenskrig er slut. Europa begynder langsomt at komme til kræfter igen, og snart råder optimismen og gåpåmodet, ikke mindst hos familien Lauritzen i Saltsjöbaden ved Stockholm. Lauritz er sammen med sine yngre brødre gået ind i byggebranchen. De vil lægge grunden til en ny verden.
Oscar har ansvaret for Lauritzengruppens filial i Berlin, og her skaber han nye funktionalistiske beboelseskvarterer. Også den tredje bror, Sverre, befinder sig i Berlin. Han har efter sin elskede lord Alberts død mistet lysten til at male, men får snart stor succes som en af reklamebranchens pionerer.
Ingen ser faren. I hele Europa forestiller man sig, at der aldrig mere kan blive krig. Men efterhånden begynder der at blæse nye politiske vinde, som også finder vej ind i familien Lauritzen. Den sorte slagskygge af ufattelig ondskab vokser sig større og større.
MELLEM RØDT OG SORT er tredje bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet.
"Flot blanding af ægte indignation og kulørt underholdning holder dig fanget.
Vejle Amts Folkeblad ★★★★★★
Den snigende forgiftning af hverdagslivet er bogens hovedspor, og det fungerer godt.
Weekendavisen
...endnu en fascinerede historie om det ondes skød, som ifølge Brecht ikke var goldt endnu.
Politiken
...oplever man med noget lig tilbageholdt åndedræt, hvordan optrapningen af statens voldsudgydelser og intensiveringen af jødehadet er som et tusindtonstungt tog, der drøner af sted med Tyskland med defekte bremser.
Information
Tredje bind i Jan Guillous romanserie om 'Det store århundrede' giver et velgørende tysk perspektiv på historien.
Jyllands-Posten
'Mellem rødt og sort' [er] medrivende og underholdende læsning, og det er med stor appetit, man fortærer romanens kulørte Europa-historie.
Ekstra Bladet
... han lykkes med projekt mellemkrigstid.
Fyens Stiftstidende
Det er velfortalt.
ALT for damerne