Pandaeffekten
Beschrijving van het boek
Tag med på en rejse ind i Kinas grønne hjerte – hvor forandringerne i dag er fysiske som lussinger, hvor kommunisme er fiktion, og hvor en milliard mennesker hver dag anstrenger sig for at få billet til toget mod de gyldne tider – før det er for sent.
”Folket og kun folket er drivkraften i skabelsen af verdenshistorien”, sagde Mao Zedong. Folket skabte måske nok revolutionen i Kina – men ikke uden modstand. Da kommunisthæren i begyndelsen af 1930erne var på kanten af udslettelse, valgte den at flygte – at begive sig ud på en vanvittig fodtur gennem mere end 6000 kilometer af Kinas mest fjendtlige terræn – den i dag mytologiske ’Lange March’. Gennem bakkede og fattige landskaber, over snepiskede bjergpas, brusende floder og ud på den støvede, uforsonlige slette lige syd for Den Gule Flod.
Hvad er det for en kraft, der samler kineserne om revolutioner, kampagner og økonomiske mirakler? Får enorme mængder af mennesker til at begive sig ud i uvisheden for at følge nogle få fantaster mod diffuse, fjernt lysende mål? Det er Pandaeffekten! At noget er noget uden at være noget! Og det er i virkeligheden den, der driver folket.
Holger Dahl, der i 2013 udgav den anmelderroste Kina – Engang for et øjeblik siden, følger sporet af den Kinesiske revolutions ‘Lange March’ – fra den rige Østkyst og ind i det gamle Kina – ind i landets historie, litteratur og mulige fremtid.
Categorieën:
Soort:
Talen:
Deens