Fortælleren genkalder sig nogle vigtige perioder i sit liv og forholdet til en række gådefulde kvinder. En sen aften modtager han en opringning fra en af disse kvinder der beder ham om hjælp. Der er sket “en ulykke” – hun befinder sig alene i en fremmed lejlighed med et lig og revolveren den dræbte er blevet skudt med. Da fortælleren involveres bevæger han sig ind i en tilstand hvor grænsen mellem drøm og virkelighed udviskes.
Ungdommens drømme, hukommelsens lunefuldhed og tabets vemodighed beskrives svævende og poetisk i denne fortælling, der væves sammen af erindringer og gamle noter skrevet med blåt blæk.
