Tilfældighedens spil
Beschrijving van het boek
"Tilfældighedernes spil" er historien om de to mænd Austin og Ludwig, hvis skæbner tilfældigvis flettes sammen med 1960’ernes London som bagtæppe.
Austins tilgang til omverden er præget af en kraftig narcissisme, og han har i tidens løb efterladt mange overempatiske og selvdestruktive kvinder i sit kølvand. Austins mangel på succes er altid andres skyld – i hvert fald i følge Austin selv.
Ludwig er en ung, amerikansk akademiker, der efter et års studier i England, beslutter sig at blive i landet, så han undgår at blive hvervet som soldat til Vietnamkrigen. Ludwig kæmper med sin beslutning og han har svært ved helt at forlige sig med sit egoistiske valg. Samtidig er han blevet forelsket i en ung kvinde, der synes at have en fortryllende indvirkning på ham.
På mange måder er Austin og Ludwig hinandens modsætninger, men i bund og grund træffer de begge beslutninger, der er til gavn for dem selv. Spørgsmålet er bare, hvem der er den mest depraverede af de to – ham uden samvittighed? Eller ham, der vælger at ignorere sin?
Iris Murdoch (1919-1999) var en irsk forfatter og filosof, der særligt beskæftigede sig med dualistiske spørgsmål som godhed og ondskab. Iris Murdochs filosofiske ideer smittede af på hendes skønlitterære forfatterskab, der også tager netop samme spørgsmål om menneskets gode og dårlige sider, om moral, etik, kærlighed og ondskab op.