Tag på eventyr med A.S.P.E. på en anderledes måde, hvor du vælger handlingen!
”A.S.P.E. - Lav dit eget eventyr: Livstræet” er den ene lydbog af to bøger, der starter på samme måde. Men bøgernes handlinger tager to vidt forskellige drejninger. Et simpelt valg kan ændre en hel historie. Den anden bog hedder ”A.S.P.E. - Lav dit eget eventyr: Skarpskytten”, og dit valg her i starten vil bestemme, hvilken af de to bøger, du skal lytte til.
Forstil dig, at du står overfor et gigantisk monster. Det hvæsser, og spyttet står ud af dets mund. Dets røde øjne stirrer ondt på dig. Hvad gør du? Hvis du ville angribe monsteret med magi, så skal du høre ”Livstræet”, som er den lydbog, du er i gang med nu, og du kan bare fortsætte med at lytte. Hvis du derimod ville angribe monsteret med et sværd, så skal du i stedet lytte til ”Skarpskytten”. Husk, at du sagtens kan høre den anden bog, når du er færdig med den her.