Copyman
Beskrivelse av boken
Forfatteren Steen Harvig lægger i sin 11. spændingsroman, Copyman, spor ud, som viser vej til løsningen af en af verdens mest sagnomspundne mordgåder.
Politiassistent Morten Krag har taget orlov fra sin stilling på Politigården i København for at realisere en gammel drøm om at arbejde som psykoterapeut, men da en af hans klienter, en yngre læge, pludselig forsvinder, samtidig med at et par uhyggelige sager verserer omkring to andre læger, må Krag træde til og assistere sine gamle kolleger.
Den genetablerede stab på Gården iværksætter en systematisk efterforskning og støder på to spor: et, der har forbindelse til en ung kvindes sporløse forsvinden i Sydnorge ti år tidligere, og et andet, der har relation til et mystisk Z, et tegn eller bogstav, man har fundet på gerningsstederne.
Hvordan hænger de problematiske hjemlige sager sammen, og hvilken forbindelse er der mellem de implicerede, eller drejer det sig i virkeligheden om spor, der kan føres tilbage til en af de mest skelsættende og komplicerede mordgåder, verden endnu har set? Morten Krag står over for sit vanskeligste job til dato.
ANMELDERNE SKREV
"Steen Harvigs gedigne krimier burde have lidt mere bevågenhed (...) Han leverer immer solidt håndværk af den gamle skole, hvor nøgtern realisme tæller mere end nymodens ramasjang."
- 4 hjerter, Politiken
"Steen Harvig benytter begavet en populær konspirationsteori som klangbund i sin seneste krimi."
- 4 stjerner, Jyllands-Posten
"Copyman er krimiforfatteren Steen Harvigs 11. udgivelse, og lad det være sagt med det samme: han holder stilen hele vejen igennem (...) Steen Harvig har igen begået en både spændende og dygtigt skrevet kriminalroman"
- Tårnby Bladet
Språk:
Dansk