Da Flossie Rubrick, tidligere medlem af det newzealandske parlament, bliver fundet dræbt i en balle uld, går politikommissær Alleyn straks ind i jagten på morderen. Hurtigt viser det sig dog, at der er delte meninger om Rubricks karakter. Rubrick har med sikker hånd ført sine nærmeste rundt i manegen efter eget forgodtbefindende, og nu, hvor hun er borte, udbryder der krig for åbent tæppe.
NGAIO MARSH (1895-1982) var i sin samtid en af de helt store kvindelige kriminalforfattere. Mens Ngaio (g’et er stumt) levede, var hun lige så læst, beundret og elsket som Agatha Christie, Dorothy L. Sayers og Margery Allingham, og sammen med disse tre forfatterinder udgjorde hun De Fire Store fra de britiske kriminalromaners ”Golden Age” i 1920’erne og 1930’erne. De fire ”Queens of Crime” blev de kaldt. Ngaio Marsh skrev 32 kriminalromaner, og hendes helt Alleyn optræder i dem alle.