Drama i Salzburg
Beskrivelse av boken
I Anden Verdenskrigs sidste dage sænkede nazisterne en forseglet kiste fyldt med belastende dokumenter ned i en østrigsk bjergsø. Over tyve år senere hæves kisten af en britisk agent, og det udløser en blodig jagt, hvor vidner kidnappes og bringes til tavshed.
Nazister vogter over Hitlertysklands hemmeligheder, for de kan blive nyttige, når nazisterne igen vil træde frem på magtens arena, men de arbejder om kap med agenter fra USA, Sovjet, Tjekkoslovakiet, Østrig og Storbritannien, og sammen med flere dobbeltagenter skaber de et uigennemskueligt net af interesser. Nogle vil have fat på indholdet af kisten, og andre vil have det ødelagt hurtigst muligt. Hvem kan stole på hvem?
Drama i Salzburg blev filmatiseret i 1972 med titlen ”The Salzburg Connection”.
Helen MacInnes (1907-1985) er uddannet fra universitetet i Glasgow i Skotland i 1928 med en grad i fransk og tysk. Hun arbejdede som bibliotekar, giftede sig med Gilbert Highet i 1932, og parret flyttede til New York i 1937. Hun slog igennem som forfatter i 1942 med Above Suspicion, som senere er filmatiseret. Hendes spionromaner fra koldkrigstiden er formentlig inspireret af hendes mands engagement i britisk efterretningsvirksomhed.
Kategorier:
Språk:
Dansk