I 1890’erne opdager politiet, hvad der egentlig har foregået på søster Sylvias asyl på det ydre Nørrebro i København. I den dødstille have omkring den store trævilla ligger der børnelig begravet i papkasser, og kun ét barn findes i live siddende i den sovende og udmattede søster Sylvias arme. Det undervægtige og misrøgtede barn er det eneste vidne mod kvinden, der nu står tiltalt for vanrøgt af plejebørn og muligvis mord. Efterhånden som sagen kommer i gang, tyder noget dog på, at der måske ikke er tale om en iskold, djævelsk galning, som det først lader til. Søster Sylvia havde trods alt fået ansvaret for asylet på grund af sit lyse og gavmilde sind, og var det egentlig hendes skyld, at der, da epidemien ramte, ikke var nok midler til at ansætte flere til at pleje børnene? Hvorfor begravede hun dem i haven i stedet for at informere myndighederne om de utallige dødsfald? Alle disse spørgsmål forsøger overbetjent Guldager at besvare, mens det lille barn plejes hos hans kone.
