Fællesskabende praksisser argumenterer for, at vi kan imødegå velfærdsstatens omsorgskrise ved at øge opmærksomheden på skabelsen og udviklingen af fællesskabende praksisser på tværs af lokale institutioner, fællesskaber og policy i velfærdsstaten.
De 'vilde' og demokratiske former for samskabelse skal fremmes, mens bogen ligeledes kombinerer fællesskabelse med en administrativ og politisk tilgang, der fokuserer på, hvordan fællesskaber opstår, både nedefra og sammen af frivillige, borgere og andre aktører. Dermed kan samskabelsen være med til at skabe fælles handlemuligheder ved hjælp af øget demokratisk deltagelse.
