Gossip Girl 12: Det måtte blive dig
Beskrivelse av boken
For dig, der trofast har fulgt vennerne fra Upper East Side gennem elleve bøger – her kommer endelig de svar, du har ventet på:
Hvornår og hvorfor barberede Vanessa sit lange, mørke hår af? Hvordan er Jennys bryster blevet så gigantiske? Hvem er i virkeligheden Dans muse? Og hvad skete der egentlig mellem Nate og slyngveninderne Serena og Blair?
Jo mere jeg fortæller om os, jo mere vil du dø for at få at vide. Jeg har været tavs indtil nu, men der er sket noget, og hvis ikke jeg deler det med resten af verden, vil jeg simpelthen eksplodere.
Velkommen til den sommer, der skød det hele i gang og for alvor inviterede jalousi og forræderi indenfor i Gossip Girls glamourøse verden. Hvem ved – måske finder du ud af, hvem der er nettets hemmelige sladderdronning nr. 1... eller også gør du ikke. Men du ved, du elsker hende!
"Sex and the City for unge." – Teen People
"En syndig fornøjelse. Bogen virker som sladderen selv – når du først er i gang, er det meget svært at stoppe." – Publishers Weekly
Træd indenfor i Gossip Girls skandaløse verden af bagtalelse, jalousi og forræderi. En verden befolket af New Yorks lækreste mennesker, som – for det meste – viser sig at være ret almindelige under alt designertøjet.
Den amerikanske forfatter Cecily Brooke von Ziegesar (f. 1970) er bedst kendt for ungdomsbøgerne "Gossip Girl", som er blevet lavet til en tv-serie, der har vundet stor popularitet i USA såvel som Europa. Cecily von Ziegesar er født og opvokset i New York City, som er scene for "Gossip Girl"-serien.