Jeg er en anden – Septologien IV
Beskrivelse av boken
I fjerde bind af Jon Fosses anmelderroste septologi hører vi om Asle, der skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer. Her kommer han i tanke om den første udstilling, han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale forstod hans malerier og ingen af dem købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst, og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet, kan han mærke, at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.
Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide, at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent, og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin.
”Hans bøn om tilgivelse er ikke en pastiche fra et andet århundrede, men et ægte skrig fra et medtaget menneske. Det er svært at overhøre.” – Jyllands-Posten ****
”I det langstrakte dødsøjeblik flakker et livslys i vintermørket (…) Fjerde bind af Jon Fosses septologi handler om vejen til kunsten og troen. Forfatteren skruer op for dobbeltgængertemaet med dets potentiale for både gys og komik.” – Politiken ♥♥♥♥
Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.