Kierkegaard og kærlighedens skikkelser
Beskrivelse av boken
Kierkegaard var lidenskabeligt optaget af kærligheden hele sit liv og bogen er en bred introduktion til hans kærlighedsbegreb. Det er en grundtanke for Kierkegaard, at der kun er én slags kærlighed, men denne ene kærlighed antager forskellige skikkelser alt efter måderne, vi elsker på. Pia Søltoft beskriver i en lettilgængelig form de forskellige skikkelser, kærligheden antager, i f.eks. forelskelsen, ægteskabet, venskabet og forældreskabet. Bogen giver desuden et kort rids over kærlighedstankens udvikling i vestlig filosofi og belyser den indflydelse, romantikken haft på vores syn på kærligheden og "den eneste ene".
"Pia Søltoft præsenterer en Søren Kierkegaard, der som få forstår sig på kærligheden og kan lære os, hvordan vi elsker." – Sørine Gotfredsen, Weekendavisen
Kierkegaard var lidenskabeligt optaget af kærligheden hele sit liv – og det er en grundtanke for ham, at der kun er én kærlighed, men at denne ene kærlighed antager forskellige skikkelser alt efter måderne, vi elsker på.
Pia Søltoft beskriver i en lettilgængelig form de forskellige skikkelser, kærligheden antager i forelskelsen, ægteskabet, venskabet, forældreskabet, selvkærligheden og næstekærligheden. Den måde vi elsker på, bestemmes endvidere af, hvordan vi forholder os til kærligheden. Digteren, Forføreren, Den bedragne, Den mistroiske, Den fortvivlede og Den kærlige udgør seks forskellige forholdsmåder, der i bogen præsenteres som seks forskellige typer, som læseren kan spejle sig selv og sit forhold til kærligheden i.
Bogen er en bred introduktion til Kierkegaards syn på kærlighed og giver desuden et kort rids over kærlighedstankens udvikling og belyser den indflydelse, romantikken har haft på vores syn på kærlighed i dag.
Språk:
Dansk