Længere ud på landet
Beskrivelse av boken
Carla er journalist, freelancer og alt-mulig-kvinde i et lokalsamfund, hvor det efterhånden er småt med beskæftigelsen. I hvert fald kan man ikke tillade sig at være sart, hvis man vil i nærheden af at komme på nogens lønningsliste. Carla lever sammen med landbetjenten Lars Emil, og for at realisere hans drøm om livet på landet har de slået sig ned netop derude hvor kragerne vender. Men der er slanger i paradiset, for måske har naboen, den ensomme bonde Mogens Horsballe, forgrebet sig på en lille pige fra landsbyen!? I hvert fald er han blevet mobbet ud af fællesskabet og en dag finder Carla ham hængt i den tomme stald. Selvmord eller eller mord?
Mens sladderen går i den lokale butik, hvor Carla har et af sine mange deltidsjob, trækker andre mørke skyer op i horisonten: Aktivister griber til ulovlige midler for at gøre opmærksom på husdyrenes manglende velfærd, mens andre forsøger sig med mere demokratiske midler.
Lars Emil bygger om, og mens Carla forsøger at finde sig til rette i de nye omgivelser, kommer gymnasiepigen Mille i uføre, Carlas søn Thomas gider ikke bo blandt bonderøvene på landet, og det viser sig, at ikke kun dyrenes velfærd er på spil.
Længere ud på landet er en ny spændingsroman af forfatteren til de roste romaner med Carla; Trappen og tågen (2007) og Vreden og varmen (2007).
Anita Lillevang, f. 1959, er journalist og har skrevet for Aarhus Stifttidende og Landsdistrikternes Landsråd. I dag er hun freelance og skriver for bl.a. Horsens Folkeblad og holder fordrag, hovedsagligt om land/by problemstillinger.
Østjylland, krimi, provinsen, dyremishandling, pædofili
Kategorier:
Format:
Språk:
Dansk